Jan Jacobsen var Døllefjelde-træner i 2007 og 2008, men nu retter han et hårdt angreb mod sin tidligere klub.
- Jeg er ligesom mange andre klubledere godt trætte af, at Døllefjelde honorerer spillere. Det kan så godt være, at spillerne kaldes ungdomstrænere, men lovligt er det bestemt ikke, tordner Jan Jacobsen, sportschef og cheftræner i Nykøbing FC.
Han fortsætter:
- Det er konkurrence-forvridende, det som Døllefjelde foretager sig.
- Og for den generelle fodboldudvikling på Lolland-Falster er det et kæmpe problem, at spillere tager til Døllefjelde for at træne to gange om ugen mod betaling.
Jan Jacobsens voldsomme reaktion kommer, efter Nicolai Andreasen har fortalt, at han forlader NFC for at vende tilbage til Døllefjelde.
Kristian Wilken, Døllefjelde-Musse Idrætsforenings formand, afviser Jan Jacobsens beskyldning.
- Jeg kan ikke nikke genkendende til Jan Jacobsens udtalelse. Vi aflønner ikke en eneste spiller, for vi kører efter rene linjer, fastslår Kristian Wilken.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker