NFC vinder på sen scoring
Jordan Wilson (rød) scorede sejrsmålet for Nykøbing FC dybt inde i tillægstiden mod FC Fredericia. Foto: Jakob Jørgensen, Polfoto
Jakob Jørgensen, Polfoto
Jordan Wilson scorede sejrsmålet i Fredericia tre minutter inde i tillægstiden.
Nykøbing FC fortsætter med at triumfere i landets næstbedste fodboldrække. Søndag eftermiddag blev FC Fredericia nedlagt i egen højborg af et flot kæmpende NFC-mandskab.
Afgørelsen faldt dybt inde i tillægstiden, hvor Joachim Wagner fandt Jordan Wilson i straffesparksfeltet, og Wilson gjorde det eneste rigtige: Scorede det afgørende mål til 2-1.
Nykøbing FC fik ikke den bedste åbning på Monjasa Park i Fredericia, hvor hjemmeholdet kom foran efter 11 minutters spil, da Matej Podstavek scorede på hovedstød efter et hjørnespark.
Men NFC kom sig over chokket og kæmpede sig tilbage i opgøret - og midt i anden halvleg kom belønningen. Joachim Wagner tog chancen fra laaang afstand - og han havde heldet: Bolden dykkede ned under overliggeren.
NFC ikke alene forsvarede førstepladsen, men konsoliderede topplaceringen, da FC Helsingør på andenpladsen uventet tabte til Næstved.
Læs meget mere om NFC's triumf mandag i Folketidendes sportstillæg.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker