NFH er i DM-semifinalen
Nathalie Hagman blev delt topscorer for NFH med otte mål i sejren over SK Aarhus. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Falstringerne vandt uden de store problemer 30-25 over SK Aarhus og fik samtidig hjælp fra Odense HC til at besætte andenpladsen i grundspillet.
NFH kommer for første gang i klubbens historie til at spille om medaljer i kvindernes Håndboldliga. Det ligger fast, efter falstringerne i sidste spillerunde hoppede op på andenpladsen og dermed fik direkte adgang til DM-semifinalen.
To betingelser skulle opfyldes for at Kristina "Mulle" Kristiansen & co. kunne overhale Viborg i tabellen - nemlig en sejr til NFH og maksimalt et point til midtjyderne, hvilket i begge tilfælde gik i opfyldelse.
NFH vandt overbevisende 30-25 efter 15-9 ved pausen over et svækket SK Aarhus-hold uden flere profiler. NFH førte fra start til slut og havde kampen under kontrol.
Gæsterne var foran med otte mål midt i anden halvleg ved 20-12, og der var aldrig tvivl om udfaldet i slutfasen. Nathalie Hagman og Kristina "Mulle" Kristiansen blev topscorer med hver otte mål.
Odense HC vandt 26-20 over Viborg, og NFH kan passende takke sin forhenværende målvogter Althea Reinhardt, der viste storspil og tog pippet fra Viborg-skytterne.
DM-semifinalerne afvikles over bedst af tre kampe fra 24.-25. april.
Læs mere om kampen SK Aarhus-NFH i Folketidende fredag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde