NFH er ved 28 kilometer-mærket
NFH skal i aften standse FC Midtjyllands farlige skytte Louise Burgaard. Her er det Angelica Wallén, der tager alle midler i brug fra weekendens Champions League-opgør.
Foto: Claus Bech
Claus Bech
Håndboldkvinderne fortsætter maratonprogram – i aften igen mod FC Midtjylland
Det er hårdt at gabe over to turneringer på én gang.
Det kan NFH’s håndboldkvinder nikke ja til. Ved siden af den hjemlige turnering kæmper falstringerne også i et puljespil i Champions League om at nå kvartfinalen. Det betyder to kampe om ugen, Champions League i weekenden og HTH GO Ligaen på hverdage.
Når aftenens ligakamp mod rækkens toer, FC Midtjylland, er overstået, har NFH spillet syv kampe på 21 dage. Et program, der naturligvis tærer på kræfterne, såvel fysisk som mentalt, men NFH-træner Jakob Larsen synger ingen klagesang.
- Det er hårdt som et maraton, men vi elsker at løbe maraton. Vi befinder os omkring de 28 kilometer, og vi er tæt på at ramme muren, så det er nu, at hjertet og hjernen skal arbejde sammen om at nå i mål, siger Jakob Larsen.
FC Midtjylland har ingen fordel af friske ben. De gennemgår nøjagtigt samme program. Midtjyderne spiller også Champions League, de er i samme gruppe som NFH, og det var i søndags, at de to hold spillede uafgjort i Arena Næstved. Som cifrene 21-21 antyder, var det en forsvarskamp.
- Jeg forventer nogenlunde samme kamp. Det er begrænset, hvor meget vi kan overraske hinanden, siger Jakob Larsen.
NFH-FCM vises direkte fra kl. 20.30 på TV 2 Sport. Radio SydhavsØernes reporter, Thomas Jensen, tænder også for mikrofonen i Power Arena.
Læs mere om Jakob Larsens forventninger til aftenens kamp i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned