NFH fik storsejr i premieren

Foto: Claus Hansen

Nykøbing-pigerne lagde stærkt ud ved at besejre Tarm-Foersum 29-16.

Offentliggjort Sidst opdateret

NFH fik revanche for nederlaget på udebane til Tarm-Foersum i sidste sæson ved at vinde søndagens håndboldpremiere i 1. division så stort som 29-16 i Nykøbing F. Hallen.

NFH-pigerne begyndte usikkert, men fandt efterhånden rytmen og fik skabt en solid fem måls føring på 12-7 ved pausen.

Forspringet skrumpede dog til blot to mål - 14-12 - en halv snes minutter efter halvlegspausen.

Men derfra var der kun ét hold på banen.

En af NFH's mange debutanter, Maria Dueholm Sørensen, blev topscorer med ti mål - seks af målene scoret på straffekast.

Læs alt om NFH's vellykkede sæsonstart i Folketidende mandag.