NFH fulgte topholdet til dørs

AABENRAA For godt et år siden blev NFH nedsablet 35-19 af Sønderjyske i Aabenraa Idrætscenter. Så slemt gik det slet ikke, da NFH søndag eftermiddag returnerede til "gerningsstedet".

Topholdet levede ganske vist op til favoritrollen og vandt 23-19 efter 14-11 ved halvleg, men falstringerne solgte sig dyrt, og kæmpede især godt i forsvaret, hvor der blev lukket godt af for de sønderjyske bagskytter.

Der blev dog aldrig rigtig spænding om udfaldet, idet værterne i det sidste kvarter hele tiden førte med tre-fire mål.

Camilla Stilling blev topscorer for NFH med syv mål - fire af dem på straffekast.

Læs mere i Folketidendes sportstillæg mandag.




Sønderjyske måtte arbejde hårdt for 23-19 sejren på hjemmebane.

Offentliggjort Sidst opdateret