NFH hapser svenskere

NFH-cheftræner Niels Agesen med sin koloni af svenske spillere. Fra venstre ses Johanna Westberg, Nathalie Hagman og Emelie Westberg. Foto: Claus Hansen

Nathalie Hagman og Johanna Westberg tørner i næste sæson ud for ligaklubben.

Offentliggjort Sidst opdateret

NFH præsenterede søndag på et stort anlagt pressemøde som ventet de svenske profiler, Nathalie Hagman fra Team Tvis Holstebro og Randers-skytten Johanna Westberg.

Begge spiller de næste to sæsoner i NFH-trøjen.

Derudover forlænger den lokale ligaklub kontrakten med Emelie Westberg, så tovejsspilleren også i næste sæson optræder for NFH. Hun kommer dermed til at spille sammen med sin tvillingesøster.

NFH-direktør Søren Jakobsen fortalte på pressemødet, at klubben i nærmeste fremtid løfter sløret for flere forstærkninger.