NFH HAR STYR PÅ DEN TYRKISKE UDFLUGT
NFH's norske islæt Mia Svele skal for første gang repræsentere sin klub i de europæiske klubturneringer, når turen går til Tyrkiet 7. oktober. Foto: Peter Larsen
Peter Larsen
Kamptidspunkter for 2. kvalifikationsrunde til European League er nu fastlagt.
NYKØBING: Der venter en lang udflugt til Tyrkiet for NFH i 2. kvalfikationsrunde til European League, hvor Yalikavakport Club venter, og det ligger nu fast, hvornår begge kampe skal spilles.
Søndag den 9. oktober kl. 16:00 træder NFH ind på Binnaz Karakaya Sports Hall med plads til 750 tilskuere. Selve turen til Tyrkiet begynder allerede fredag 7. oktober, og NFH vender først hjem mandag 10. oktober.
Flyveturen foregår fra Kastrup med mellemlanding i Istanbul og videre med fly til turistbyen Bodrum, hvorfra der ikke skulle være så langt til spillestedet.
Det giver tre overnatninger i Tyrkiet for NFH-truppen, men det giver træner Jakob Larsen en mulighed for at samle spillerne til træning i kamparenaen om lørdagen.
Hjemmekampen syv dage senere 16. oktober kl. 18:00 spilles i Spar Nord Arena Nykøbing, der kan huse de europæiske kampe, så længe der ikke er tale om et gruppespil.
Yalikavaksport Club er indtil videre et fuldstændig ubeskrevet blad for NFH, men Jakob Larsen håber at få video og informationer fra den tidligere København-træner Claus Mogensen, der nu er træner for den tyrkiske mesterklub Kastamonu, der skal spille med i denne sæsons Champions League.
Det er to sæsoner siden, NFH sidst var på tur i Europa. Det var under corona-nedlukningen i 2020, hvor det blev til to klare nederlag til Paris '92.
Vinder NFH denne gang over det tyrkiske hold over to kampe skal de igennem 3. kvalifikationsrunde, for at kvalificere sig til gruppespillet i European League.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker