NFH henter ligaspiller
Nykøbing F. Håndboldklub, NFH, har gaflet endnu en ligaspiller.26-årige Maria Dueholm Sørensen har netop signeret en toårig kontrakt med NFH. Og det synes at være et scoop, som NFH har begået.
Maria Dueholm Sørensen spiller hos de danske mestre FC Midtjylland, hvor hun har været fast inventar i adskillige sæsoner, ligesom hun har optrådt på A-landsholdet en enkelt gang.
- Maria har været med i gamet i en del år på højeste niveau. Hun er forsvarende dansk mester, har spillet Champions League og lige nu er hun i gang med at forsvare det danske mesterskab i slutspillet, siger en glad og stolt NFH-træner Kenneth Sahlholdt.
Men hvad får Maria Dueholm Sørensen til at forlade et af Danmarks og dermed verdens bedste klubhold til fordel for NFH?
- Jeg har været i den samme klub i mange år og været glad for det, men nu trænger jeg til at prøve noget nyt, fortæller Maria Dueholm Sørensen, som flytter til København til sommer.
Hun erkender, at hun tager et skridt ned ad stigen ved at skifte ligaen ud med 1. division, men som hun påpeger:
- Jeg ser det bare som en ny og spændende udfordring.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned