Så har Nykøbing F. Håndboldklub, NFH, trænerteamet omkring klubbens 1. divisionshold på plads. Cheftræner Michael Hovmand får både en assistent- og en målmandstræner.
Og det er han meget tilfreds med. Michael Hovmands assistenttræner er hentet i København. Tonny Petersen hedder han, og han har mange års trænererfaring bag sig i Ajax København, hvor Michael Hovmand også tidligere har været træner.
- Tonny har trænet Ajax' 2. divisionskvindehold de seneste par sæsoner, og da jeg erfarerede, at han var ledig til den forestående sæson, tog jeg kontakt til ham. Egentlig troede jeg ikke rigtigt på, at han ville være interesseret, men det var han. Og nu er aftalen på plads, fortæller Michael Hovmand.
NFH har ligeledes fået en målmandstræner til 1. divisionsholdet, idet der er lavet en aftale med Team Sydhavsøernes målmand Milan Kovac. Ham kender Michael Hovmand fra dengang han var divisionstræner i Team Sydhavsøerne.
Hårdt program
Michael Hovmand og spillerne er i gang med de hårde forberedelser til strabadserne i 1. division. Siden 21. juli er der blevet trænet fire gange om ugen - mandag, tirsdag, torsdag og lørdag. Fremover skal der trænes tre gange om ugen, men derudover venter træningskampe, en træningssamling i Vejen og et stævne, Nørling Cup, i Aalborg - Vi har indledt et tæt samarbejde med Odense hf's 1. divisionshold. Dem møder vi i en træningskamp i Nykøbing F. Hallen lørdag 16. august kl. 16. Weekenden efter tager vi til Vejen, hvor vi skal træne sammen med Odense, ligesom vi skal møde dem og Fredericias nedrykkede 1. divisionshold. 29.-31. august deltager vi i Nøvling Cup og derudover skal vi spille en træningskamp mod TMS Ringsted, inden vi møder Lyngby på udebane lørdag 13. september i den første 1. divisionskamp, fortæller Michael Hovmand. NFH har fået tre nye spillere, blandt dem den stærke tyske venstrehåndende bagspiller Annekathrin Hartmann, men sagt farvel til seks spillere, og derfor mener Michael Hovmand, at der skal hentes flere spillere. - Vi har 10 gode markspillere, som alle kan spille flere pladser, men det vil være at gamble med eksistensen i 1. division, at køre en sæson igennem med kun 10 markspillere. Men viser det sig ikke muligt at få flere nye, må vi bruge dem, vi har, mener Michael Hovmand. NFH har haft Sofie Teilmann, tidligere GOG, til prøvetræning. Hun er venstrehåndet højre fløj, men har endnu ikke besluttet sig.
Allan Plenborg
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker