NFH henter nyt blod i Frankrig og Ajax
Fra venstre Sofie Alnor, Marie-Helene Sajka og Stine Eiberg Jørgensen flankeret af sponsor tømmermester Tom Rasmussen. Foto: Peter Larsen
Peter Larsen
Præsenterede to nye spillere og enkelt forlængelse ved dagens pressemøde.
NYKØBING På et velbesøgt pressemøde i forhallen til Lånlet Arena kunne NFH her til eftermiddag præsentere to nye spillere til den kommende sæson og en enkelt forlængelse.
På højreback tager klubben afsked med Celine Lundbye Kristiansen, men siger goddag og velkommen til franske Marie-Helene Sajka, der kommer fra Paris92 i den franske hovedstad.
Det var netop Paris92 som NFH blev slået ud af i kvalifikationen til European League i forrige sæson, men der spillede Marie-Helene Sajka ikke i hovedstadsklubben. Hun kommer fra Metz og har kun repræsenteret Paris92 i en enkelt sæson, inden hun drager på eventyr i Danmark.
Hun har valgt at bosætte sig i København og skrevet under på en to-årig aftale.
Marie-Helene Sajka er 1,85 meter høj og skulle være særdeles hårdskydende. Desuden har hun enkelte landskampe for Frankrig på sit CV.
Mellem jul og nytår præsenterede NFH stregspilleren Sofie Bardrum og nu slutter endnu en Ajax-spiller sig til de gulblusede.
Stine Eibjerg Jørgensen har underskrevet en 2-årig aftale med NFH.
Det 23-årige talent har i flere sæsoner været en af de absolut bærende kræfter på det Ajax-mandskab, der har overrasket de fleste og med sin store fysik og glimrende skud bliver hun en vigtig brik i forsvaret og i kontrafasen. Hun har i indeværende sæson scoret 56 mål i grundspillets 22 kampe.
Endelig har vesntrefløjen Sofie Alnor forlænget sin aftale med klubben for endnu en sæson.
Det vil være Sofie Alnors tredje sæson i klubben. Hun fik spoleret meget af de to første sæsoner, da hun pådrog sig en korsbåndsskade ganske kort tid efter ankomsten fra Skanderborg.
Læs mere om NFH's nyerhvervelser i lørdagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie