NFH henter ungt nordjysk talent

Sofie Lundsgaard træder ind i NFH-truppen i den kommende sæson. Foto: NFH

Playmaker hentet til på talentaftale for den kommende sæson.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING: NFH fortsætter oprustningen frem mod den kommende sæson, hvor Niels Agesen overtager trænertøjlerne efter Jakob Larsen.

Fra Aalborg kommer den blot 19-årige Sofie Lundgaard på en 1-årig talentaftale.

Hun er playmaker og spiller sæsonen færdig på U/19-liga-holdet i EH Aalborg, inden hun efter sommerferien flytter øst på og bliver indlemmet i NFH-truppen.

Sofie Lundsgaard blev præsenteret inden NFH's kamp onsdag aften mod Bjerringbro.

- Jeg er utrolig glad og stolt over, at blive en del af Nykøbing Falster Håndbold fra næste sæson. Jeg glæder mig til at træde ind i et professionelt håndboldmiljø med et stærkt træningssetup, hvor jeg kan udvikle mig og forhåbentlig med tiden blive en aktiv del af holdet. Jeg håber at kunne bidrage positivt til truppen med min høje træningsmoral og mine vurderingsevner på banen, men først og fremmest glæder jeg mig til at møde alle i og omkring klubben, siger den kommende NFH-spiller.

Sofie Lundsgaard er hentet med henblik på den lidt længere bane, siger Søren Jakobsen fra NFH.

Vi har tidligere med succes integreret unge spillere i truppen, som sidenhen er vokset til profiler Lærke Nolsøe og Elma Halilcevic. Med tilgangen af Sofie Lundsgaard ønsker vi at fortsætte denne udvikling af unge talenter, siger Søren Jakobsen og fortsætter.

- Med en 1-årig talentaftale for Sofie muligheden for at træne med ligatruppen og arbejde på at udvikle sig til en fast del af holdet. Hun har et godt blik for spillet og formår at gøre sine medspillere gode. Det nye trænerteam skal arbejde med hendes udvikling både spillemæssigt og fysisk, så hun kan præstere på liganiveau, lyder det fra Søren Jakobsen.