NFH jagter ny bagspiller

Der var kun ni markspillere på holdkortet, da NFH i søndags spillede ude mod Viby i 1. division.

Den i forvejen smalle trup er ekstra hårdt ramt efter Stine V. Pedersens skulderskade.
- Jeg håber rigtig meget på, at vi kan nå at præsentere en ny bagspiller i denne uge. Måske allerede inden kampen i Ringkøbing på torsdag, siger cheftræner Susanne Møller Andersen.

Hun har en bestemt spiller i tankerne, men oplyser, at klubben er i kontakt med yderligere to kandidater, hvis førstevalget skulle svipse. Alle tre spillere optræder p.t. for en klub i Ligaen eller 1. division.

Favoritten vil ifølge træneren være spilleberettiget med det samme. 

Offentliggjort Sidst opdateret