NFH-keeper indkaldt til VM-truppen
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Mette Iversen Sahlholdt fra Nykøbing Falster Håndbold støder til Danmarks VM-trup inden placeringskampe.
Landstræner Klavs Bruun Jørgensen tager ingen chancer på målmandsposten, når Danmark fredag og søndag skal spille vigtige placeringskampe om en plads i OL-kvalifikationen ved VM i kvindehåndbold i Danmark.
Torsdag aften har landstræneren indkaldt Mette Iversen Sahlholdt som supplement til Sandra Toft, der onsdag aften blev ramt i ansigtet af en bold under VM-kvartfinalen mod Rumænien. Derudover råder landstræneren også over Rikke Poulsen på målmandsposten.
Det er bagspiller Anna Sophie Okkels, der må lade pladsen i VM-truppen.
- Vi tager ingen chancer på målmandsposten. Vi vil ikke risikere kun at have én målmand til rådighed i de kommende kampe.
- Derfor har vi valgt at indkalde Mette Iversen. Det betyder samtidig, at vi må tage afsked med en spiller, og det blev Anna Sophie denne gang, siger Klavs Bruun Jørgensen i en pressemeddelelse fra Dansk Håndboldforbund.
Mette Iversen Sahlholdt vogter til daglig målet for Nykøbing Falster Håndbold.
For frasorterede Anna Sophie Okkels blev VM en blandet fornøjelse. I første omgang var hun slet ikke udtaget, men blev efter to kampe i VM-turneringen kaldt ind i stedet for en skadet Lotte Grigel.
SK Aarhus-profilen nåede dog aldrig at spille sig varm. Men Klavs Bruun Jørgensen understreger i pressemeddelelsen, at han er meget tilfreds med Okkels' bidrag i VM-truppen.
Læs mere om Mette Iversen Sahlholdt indkaldelse i Folketidende fredag.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker