NFH klar til gruppespil

Pernille Holmsgaard og Sarah Iversen lukker af for italienske Conversano. Foto: Ingrid Riis

Ren legestue i returopgør mod Conversano.

Offentliggjort Sidst opdateret

NFH's håndboldkvinder er klar til gruppespillet i EHF Cup'en.

De blå-gule besejrede lørdag eftermiddag Indeco Conversano 36-22 i returopgøret i Scandlines Arena.

Da NFH også vandt det første opgør i Syditalien 36-24, er falstringerne videre med samlet 72-46.

Der var aldrig tvivl om udfaldet i Nykøbing. Dertil var italienerne for svage.

Det Europæiske Håndbold Forbund trækker torsdag lod til gruppespillet, der finder sted lige efter nytår.

I NFH-lejren udtrykker man ønske om ikke at trække et russisk hold.