NFH maste bundhold
NFH-spillerne jubler sammen med de medrejsende fans efter sejren på 26-20 over Ajax. Foto: Thomas Jensen
Thomas Jensen
Vandt uden problemer med 26-20 over Ajax
Indledningsvis kom Ajax foran 2-0 hjemme i Bavnehøj Arena i aftenens ligakamp i kvindernes håndboldliga, men derefter overtog NFH kommandoen og scorede fem gange i træk til 5-2.
Den føring blev udbygget til 10-5 og 15-7 ved halvleg, hvor NFH var i fuld kontrol og løb masser af kontraløb efter fine redninger af Cecilie Greve i målet.
Anden halvleg blev en mere rodet affære, hvor NFH slækkede lidt på koncentrationen, og lod bundholdet lege en smule med, men spænding om udfaldet var der aldrig tale om og til slut lød cifrende på 26-20.
I slutfasen gav træner Jakob Larsen debut til Pernille Johannsen, der kvitterede med en enkelt scoring.
Det var NFH's sjette ligasejr på stribe og 2. pladsen i Håndboldligaen blev generobret efter Team Esbjerg kortvarigt overhælede falstringerne med deres sikre sejr over Silkeborg-Voel tidligere på aftenen.
Læs mere om kampen i Folketidende torsdag
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde