NFH måtte nøjes med et point
Nathalie Hagman havde flere chancer for at afgøre kampen i slutfasen uden det lykkedes. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Falstringerne måtte noget overraskende nøjes med 25-25 mod Glassverket.
NFH er stadig ubesejret efter den tredje kamp i gruppespillet i EHF Cup'en. Men det holdt hårdt at komme hjem med den ene point fra søndagens udekamp mod norske Glassverket.
Opgøret sluttede 25-25 efter NFH-føring ved halvleg med 16-14.
Glassverket, der havde tabt de to første kampe i puljen, tog teten fra start og førte flere gange med tre mål, inden NFH fik rettet op på spillet og altså førte med to mål ved halvtid.
Angrebsspillet haltede hos de gulblusede, der på ny fik problemer efter pausen, hvor Glassverket kom foran 22-19, inden tre mål på stribe senere gav NFH føringen 25-24.
Men de norske jenter fik udlignet, og der blev ikke scoret i de sidste seks minutter, selv om NFH undervejs var i overtal i to minutter.
Trods pointtabet fører NFH gruppen med fem point foran Tus Metzingen med fire point.
Læs mere om opgøret i Drammens-Hallen i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet