NFH møder i aften storsatsende Odense HC
Ditte Vind spillede for Odense HC's mål i sidste sæson. I denne er hun "burvogter" i NFH og møder således nogle af sine tidligere holdkammerater i aften Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
NFH’s modstander i aften var én af sidste sæsons store skuffelser.
Odense HC kvalificerede sig ikke til slutspillet, men det vil fynboerne lave om på. Blandt andet med en ny, kendt cheftræner.
Jan Pytlick, tidligere succesrig dansk landstræner, er manden, der skal få Odense-kvinderne i top 6 i Håndboldligaen. Det skal blandt andet ske med to gange træning om dagen.
Odense har i sommerpausen hentet flere spændende spillere til klubben.
På fløjpositionerne er kommet russiske Oksana Kiseleva fra Rostov-Don og brasilianske Jessica Quentino fra polske Lublin.
Ny stregspiller i stedet for Sarah Iversen, der er vendt tilbage til NFH, er Susan Thorsgaard fra Midtjylland.
Til bagkæden har man købt Susanne Madsen i Sønderjyske og Deonise Fachinello i NFH.
Endelig må man ikke glemme, at Odense HC har fået den tidligere NFH-keeper Althea Reinhardt fra 1. divisionsklubben Roskilde.
Den nybagte U/20-verdensmester skulle være gardering for rutinerede Chana Masson, men sådan er det ikke gået.
NFH’s opgør i Odense vises live på TV2 Sport og kan følges på Radio SydhavsØerne. Der er kampstart kl. 18:30.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker