NFH PÅ FØRSTEPLADSEN I OPVISNINGSSTIL
Estavana Polman fik debut for NFH og scorede en enkelt gang i sejren på 35-29 over Silkeborg-Voel. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Estavana Polman fik debut mod Silkeborg-Voel og lavede et enkelt mål.
NYKØBING: NFH har udstukket kursen mod toppen af kvindernes Håndboldliga.
Tirsdag aften kom den fjerde sejr af fire mulige, da Silkeborg-Voel blev besejret med overbevisende 35-29.
NFH var kun bagud med 1-0 inden fire mål i træk tændte op under Spar Nord Arena for alvor.
Hjemmeholdet kom forrygende ud og kom foran med 8-3 inden Silkeborg-Voel fik reduceret til 8-6.
Udvisninger var der masser af til begge hold og i en periode, hvor NFH var to spillere i undertal, fik Silkeborg-Voel reduceret til 14-12.
Men troede midtjyderne at de nu havde fat i NFH blev de skuffet. Et jubelbrøl lød da Estavana Polman blev sendt på banen efter 18 minutters spil. Den hollandske stjerne kvitterede omgående med en scoring og en assist til Sofie Bardrum, der kunne score til halvlegsstillingen 19-13.
NFH fortsatte i ekspresfart efter pausen og især Elma Halilcevic på fløjen viste landsholdsklasse og løb konstant fra Silkeborg-Voel i kontrafasen.
Tre mål i træk gjorde det til 26-17 inden midtjyderne fik reduceret til 27-20, hvorefter NFH-træner Jakob Larsen tog en timeout og fik tingene på fode igen.
Efter pausen så man ikke mere til Estavana Polman, der fik tidlig fyraften, men de øvrige bevarede det høje niveau og havde ingen problemer med at afvise tilnærmelserne fra Silkeborg-Voel, der blev sendt hjem med et seksmålsnederlag.
Med sejren indtager NFH en øjeblikkelig førsteplads i kvindernes Håndboldliga.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde