NFH præsenterer ny spiller i aften
Her trøster Kristiane "Mulle" Kristiansen Nathalie Hagman ved kvindernes VM Foto: Jens Dresling. Polfoto
Jens Dresling. Polfoto
NFH løfter i aften mod Randers sløret for klubbens første tilgang til næste års ligatrup.
Aftenens opgør i kvindernes Håndboldliga mellem NFH og Randers HK byder på ekstra spænding.
I pausen i Scandlines Arena, cirka lidt over klokken 20, præsenterer NFH klubbens første indkøb til den kommende sæson.
- Vores nye spiller kommer ind på halgulvet for at hilse på vores fans, fortæller NFH’s direktør, Søren Jakobsen.
Hvem, det drejer sig om, ønsker Søren Jakobsen naturligvis ikke at røbe. Ej heller klub, nationalitet eller position på banen.
Ny-erhvervelsen følger i en uge, hvor venstrebacken på aftenens modstanderhold, Johanna Westberg, tvillingesøster til NFH’s Emelie Westberg, rygtes til NFH.
- Jeg har snakket med dem (NFH, red.), men der er ikke noget på plads, udtaler Johanna Westberg til Randers Amts Avis.
Johanna Westberg tilføjer, at hun også er i dialog med Randers HK om at forlænge sin kontrakt, der udløber efter denne sæson.
Ifølge Randers-avisens oplysninger hælder Johanna Westberg mere til en genforening med storesøster end en ny tørn i Randers HK.
Johanna Westberg er den anden svensker, som menes på vej til NFH.
I forvejen går snakken om, at Nathalie Hagman fra Team Tvis Holstebro fra næste sæson optræder på fast basis i Scandlines Arena.
Kampen i aften, hvor den nye spiller præsenteres, starter i Scandlines Arena klokken 19:30. Kampen kan følges på Radio SydhavsØerne.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker