NFH sikkert videre i pokalturneringen
Kristina "Mulle" Kristiansen og NFH spillede sig sikkert videre i pokalturneringen med en sejr over Ydun. Foto: Hans Kurt Frederiksen
Hans Kurt Frederiksen
Med en smal trup suppleret med et par 2. divisionsspillere avancerede NFH sikkert til ottendedelsfinalen i pokalturneringen med en sejr over Ydun.
FREDERIKSBERG: Uden mere end en håndfuld spillere, der sad ude med skader eller var optaget af landsholdsaktiviteter formåede NFH alligevel, som forventet, at overvinde BK Ydun fra 2. division og spille sig videre til næste runde af pokalturneringen.
Det undertippede hjemmehold fulgte dog fint med i første halvleg, hvor keeper Catharina Broch måtte udgå tidligt med en skade, således at Line Haupt Christiansen spillede det meste af kampen, da førstekeeper Cecilie Greve var bevilget en friaften.
NFH førte 19-14 ved pausen, og i anden halvleg blev der sparet endnu mere på ressourcerne fra de etablerede kræfter. Det gav debut til de to normale 2. divisionsspillere Julie Wede og Thea Olsen, der begge kom ind og scorede i sejren, der slutteligt kom til at lyde på 38-25.
Aimée von Pereira blev NFH-topscorer med 11 mål.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde