Kristina "Mulle" Kristiansen tog et stort ansvar i sejren i Skanderborg. Foto: Ole Nielsen/Ritzau ScanpixOle Nielsen/Ritzau Scanpix
De gule fra Falster vandt sent fredag aften 25-20 over Skanderborg.
Thomas JensenThomasJensen
OffentliggjortSidst opdateret
Opdateret med billeder
SKANDERBORG, FOLKETIDENDE Det var langt fra kønt, men sk... værd med det.
NFH fik de to påkrævede points med hjem fra Skanderborg. Sejren lød på 25-20 efter 13-11-føring ved pausen.
Kampen bar præg af at NFH har haft svært ved at finde vinderformlen på det seneste, men heldigvis havde gæsterne taget en gedigen portion fight med til Skanderborg. Den blev der brug for, for det var nemlig den eneste måde Skanderborg kunne true NFH på.
Spillemæssigt var der mere i NFH, der i Kristina "Mulle" Kristiansen og Dione Housheer havde de store profiler, der slog til da det gjaldt.
Annonce
Første halvleg var ganske jævnbyrdig, dog med NFH en anelse i førersædet gennem det meste af halvlegen, der sluttede med en føring på 13-11, efter at Skanderborg havde slidt sig op på 11-11, da de efter et kvarters spil gik over til syv mod seksspil.
Angelica Wallén fik en udvisning i første halvlegs sidste sekund, men det overlevede NFH lige efter pausen, og derfra udbyggede falstringerne stille og roligt føringen, da indskiftede Natasja Clausen i målet diskede op med flere gode redninger.
Skanderborg forsøgte sig igen med syv mod seksspil, men da NFH for første gang kom foran med fire mål, da Kristina "Mulle" Kristiansen scorede i tomt mål, havde hjemmeholdet ikke midlerne til at komme helt tilbage.
Godt nok fik de bragt stillingen op på 20-17, men tre mål i træk af NFH afgjorde kampen ved stillingen 23-17.
Dermed kunne NFH fejre en arbejdssejr på 25-20, der i den grad lunede i bussen på vej hjem til Falster, og mon ikke også at den busfuld med supportere, der havde taget turen til Skanderborg har haft en fornøjelig tur hjem.
Dione Housheer blev topscorer med otte mål, skarpt forfulgt af Kristina "Mulle" Kristiansen med seks scoringer.
Sejren giver NFH luft til de absolutte bundhold, og sender holdet en smule nærmere målsætningen om slutspillet.
Læs alt om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.
Dione Housheer jubler efter en af sine otte scoringer mod Skanderborg Foto: Ole Nielsen/Ritzau ScanpixOle Nielsen/Ritzau Scanpix
Skanderborgs forsvar har godt fat i NFH's Amalie Wulff. Foto: Ole Nielsen/Ritzau ScanpixOle Nielsen/Ritzau Scanpix
Jakob Larsen var et lettet træner ovenpå sejren i Skanderborg Foto: Ole Nielsen/Ritzau ScanpixOle Nielsen/Ritzau Scanpix
Lærke Nolsøe scorede tre gange i udekampen mod Skanderborg på dagen hvor hun også blev udtaget til VM. Foto: Ole Nielsen/Ritzau ScanpixOle Nielsen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker