NFH smed point i Ajax
Sofie Flader (th) og Nikita van der Vliet i NFH's forsvar har godt fat i Ajaxspilleren Siw Aabech.
I en dramatisk afslutning endte opgøret uden vinder
KØBENHAVN, FOLKETIDENDE NFH fik kun et enkelt point ud af anstrengelserne mod Ajax.
Uafgjort 25-25 skal NFH dog være tilfredse med som kampen formede sig, for i slutsekunderne kunne hjemmeholdet have rendt med det hele.
Ajax havde bolden i overtal med et halvt minut igen, men Lærke Nolsøe opsnappede bolden hvorefter Jakob Larsen tog timeout med femten sekunder igen.
Det lykkedes dog ikke at komme til en fornuftig afslutning, og så sluttede det hele uden den store forløsning for nogen af parterne.
NFH var voldsomt ramt på ressourcerne med Dione Housheer og Emilie Steffensen ude og et minut inde i anden halvleg måtte også Kristina "Mulle" Kristiansen forlade banen med en hofteskade.
Med kun tre bagspillere tilbage blev anden halvleg en lang omgang, men NFH førte dog 20-17 og havde muligheden for at komme foran 23-21, men Lærke Nolsøe brændte i fri position.
Ajax var foran 24-23 og 25-24 inden NFH fik udlignet til slutfacit.
Læs mere om kampen i Folketidende torsdag-.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker