NFH-spiller i lykkelige omstændigheder og forlænger kontrakten
Moa Högdahl kommer ikke på banen mere i denne sæson for NFH, da hun er gravid og skal føde til august. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis.
Den norske venstrehåndsskytte Moa Högdahl er ude i resten af sæsonen, da hun venter barn til august.
NYKØBING: NFH har været uden Moa Högdahl de seneste to uger, og det viser sig nu, at der har været en glædelig årsag til det.
Hun er nemlig gravid, og skal føde hende og husbonden Simens første barn til august.
Moa Högdahl, der er noteret for 28 landskampe for Norge, kom til NFH før denne sæson efter fem sæsoner i Viborg HK, og kommer således ikke til at spille mere i indeværende sæson.
- Vi ønsker Moa og Simen stort tillykke med den forestående familieforøgelse, og glæder os til at se hende tilbage på banen efter forhåbentlig veloverstået fødsel og barsel, siger sportschef i NFH Søren Jakobsen, der samtidig oplyser at samarbejdet med Moa Högdahl er forlænget, således at hendes kontrakt med NFH først udløber i sommeren 2027.
Hvorvidt der skal hentes en erstatning for Moa Högdahl, der kan supplere den anden højre back i truppen Alberte Kielstrup, har Søren Jakobsen endnu ikke lagt sig fast på.
- Lige nu er det svært at hente noget ind, og på den lidt længere bane er vi gået i tænkeboks, siger Søren Jakobsen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet