NFH-stregspiller har opsagt sin kontrakt
Selv om formkurven har peget i den rigtige retning i de seneste måneder for Cecilie Vester, kan den 20-årige stregspiller snart være fortid i Nykøbing F. Håndboldklub (NFH).
Hun har for nylig udnyttet en skriftlig klausul til at ophæve sin toårige kontrakt efter denne sæson.
- Jeg havde et møde med “Salle” (cheftræner Kenneth Sahlholdt, red.), hvor han åbent og ærligt fortalte mig, at jeg kunne få svært ved at få spilletid næste sæson, når Sarah Iversen er tilbage i topform.
- Det satte jeg stor pris på at få at vide allerede nu, for jeg er nødt til at tænke på min udvikling. Det er ikke nok for mig at spille fem minutter hver gang, beretter Cecilie Vester, som har haft et godt år på Falster.
- Jeg har været sindssygt glad for at være her. Alle folk har simpelthen været så venlige. Stemningen er rigtig god, og jeg har udviklet mig meget. Det eneste problem er, at jeg ikke har lyst til en sæson, hvor jeg kun skal spille fem minutter pr. kamp, fastslår den snart 21-årige Vanløse-pige, der kom fra Silkeborg-Voel sidste sommer.
Hun er begyndt at overveje andre klubber, men udelukker heller ikke at blive, hvis udsigten til spilletid pludselig tegner lysere.
Cecilie Vester frygter at få for lidt spilletid i næste sæson. Derfor har hun besluttet at forlade klubben efter blot en enkelt sæson på Falster.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned