NFH tabte tæt nytårsbrag

Foto: Jan Knudsen

Kunne ikke fastholde en føring i anden halvleg.

Offentliggjort Sidst opdateret

FREDERIKSBERG, FOLKETIDENDE NFH tabte 2020's første opgør, da de her til eftermiddag måtte se sig slået med 31-30 af København Håndbold.

Forestillingen bølgede ekstremt meget frem og tilbage, og København tog en en 15-10-føring inden NFH fik kæmpet sig tilbage på uafgjort 17-17.

Gode redninger fra Natasja Clausen i målet betød at NFH kom foran 21-18 i starten af anden halvleg, men hjemmeholdet kæmpede sig tilbage i førersædet, og kunne i de sidste ti minutter holde NFH væk med 1-2 scoringer.

Det blev dog spændende helt til sidst, da NFH reducerede til 30-29, men tættere kom man ikke.

Mia Rej var som altid en evig kilde til uro i NFH-forsvaret og scorede 12 gange for København.

For NFH delte Kristina "Mulle" Kristiansen og Johanna Westberg topscorerværdigheden med hver seks scoringer.

Læs alt om kampen i Folketidende torsdag.