NFH tabte til sig selv

Amalie Wulff var et af få lyspunkter i nederlaget til Herning-Ikast. Foto: Ingrid Riis

På en aften hvor Herning-Ikast var til at tale med leverede hjemmeholdet slet ikke varen.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING NFH tabte for anden kamp i træk, da det her til aften blev til et nederlag på 26-32 hjemme i Lånlet Arena, hvor kun godt 400 tilskuere var mødt op.

Gæsterne var ganske vist favoritter, men midtjyderne i en svækket opstilling var absolut til at tale med. Det formåede NFH dog ikke at udnytte.

En god start og en føring på 6-3 blev vekslet til nogle minutter med alt for mange fejl både i forsvar og angreb og så kunne gæsterne snige sig op og føre 15-12 ved pausen.

Efter pausen fik NFH kæmpet sig op og udlignede til stillingen 23-23, men så gentog kunststykket sig fra første halvleg med fejl i hobetal, og så kunne Herning-Ikast uden de store problemer bringe sig foran med 28-24.

I den periode stemplede Herning-Ikast svenske landsholdskeeper Jessica Ryde ind med adskillige redninger, og der var aldrig spænding om udfaldet i slutfasen.

NFH har en ny kamp allerede på lørdag på udebane mod Randers HK.

Læs mere om kampen i Folketidende torsdag.

Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis