NFH tæt på stort comeback
Randers førte med seks mål, men NFH fik kæmpet sig op.
NYKØBING Det var ikke for sarte nerver, da NFH her til aften fik kæmpet sig til uafgjort 29-29 i den vitale kamp om ottendeplads i kvindernes Håndboldliga.
Den kan NFH stadig nå med det uafgjorte resultat, men oddsene er måske forværret en smule, da Randers reelt er tre points foran, da de også er bedst indbyrdes.
Første halvleg var en skidt omgang for hjemmeholdet, der på intet tidspunkt fik hverken forsvar eller målmand op at stå. Randers scorede stortset på hver eneste angreb, og kunne gå til pause foran 18-13.
Det var et langt mere fokuseret hjemmehold, der kom ud efter pausen og efter tolv minutter blev der udlignet til stillingen 22-22. NFH kom også foran 23-22 og 25-24, hvor man havde chancerne til en tomålsføring.
De blev forspildt, og så slog Randers tilbage i de sidste syv minutter, og var reelt tættest på sejren, men Angelica Wallén udlignede med femten sekunder tilbage til slutfacit 29-29.
Læs alt om kampen i Folketidende torsdag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned