NFH-talent ude med korsbåndsskade

Mia Solberg Svele blev præsenteret tilbage i marts måned. Nu må hun til fra sidelinien det næste års tid. Foto: Anders Knudsen

Mia Solberg Svele har spillet sin sidste kamp i denne sæson.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING NFH får ikke gavn af norske Mia Solberg Svele mere i denne sæson.

Hun har overrevet det forreste korsbånd i højre knæ.

Det viser en scanning foretaget tirsdag aften på Gildhøj Klinikken.

Dermed er hun ude af spillet i de næste 9-12 måneder.

Uheldet skete i de sidste sekunder af første halvleg af pokalkvartfinalen mod Silkeborg-Voel forrige tirsdag, hvor bagspilleren forsøgte et gennembrud, men faldt uheldigt ned.

Skaden er den anden alvorlige i NFH-truppen på mindre end en måned. Også Sofie Alnor sidder udenfor med en korsbåndsskade.