NFH til kamp i Viborg
Jakob Larsen. Foto: Ingrid Riis, arkivfoto
Ingrid Riis
Cheftræner Jakob Larsen har succes med syv mod seks-angreb. I aften gælder det Viborg.
Efter at have sovet på søndagens Champions League-kamp mod Rostov-Don sidder der stadig en øv-fornemmelse i kroppen på cheftræner Jakob Larsen, over at NFH ikke fik point.
Ganske vist halsede falstringerne efter russerne i hele kampen, men på de efterfølgende videooptagelser erfarede Jakob Larsen, at hans mandskab i slutfasen begik fire graverende fejl i defensiven, fejl, som ikke tidligere i kampen havde indfundet sig, og at den ellers scoringssikre fløj, Ayaka Ikehara, brændte to forsøg.
Men kampen viste også Jakob Larsen, at hans gulblusede spillere kan hamle op med ét af verdens bedste hold.
Derfor håber indpiskeren, at NFH kan overføre de positive elementer til aftenens uhyre vigtige ligakamp ude mod Viborg HK. Det har nemlig knebet med at finde rytmen i ligaen i 2018 efter den meriterede sejr over Odense. Ikke mindst i forsvaret.
I angrebet har NFH med succes anvendt syv mod seks. Det var den taktik, der i den seneste ligakamp mod Randers knækkede kronjyderne. Efter blot at have scoret otte mål i løbet af de første 20 minutter nåede NFH op på 36 mål, der i sidste ende gav sejren på et enkelt mål.
Overtallet fungerede også mod Rostov-Don.
Læs mere om NFH-trænerens tanker i Folketidendes papiravis onsdag.
Viborg-NFH vises klokken 20.30 direkte på TV 2 Sport. Radio SydhavsØerne sender også live.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde