NFH-træner efter stor triumf: - Jeg vidste vi havde en chance
Kæmpe jubel blandt NFH-spillerne, da sejren over Team Esbjerg var en realitet. Foto: Hans Kurt Frederiksen
Hans Kurt Frederiksen
Jakob Larsen var ved at brænde sammen i pausen, men fik rejst holdet til en flot anden halvleg.
Det er over tre år siden, at NFH sidst vandt over Team Esbjerg, men onsdag aften lykkedes det igen for træner Jakob Larsen, at få en af de meget sjældne skalpe mod vestjyderne, der har siddet på den danske trone i de sidste par sæsoner.
Et noget såret Esbjerg-hold skulle sættes under pres, og det blev de.
- Der var mange ting der lykkedes i aften. Chancen en onsdag aften i Nykøbing efter at Team Esbjerg havde haft en hård Champions League-kamp mod Odense i søndags, der vidste jeg, at hvis vi kunne levere det samme forsvar, som vi gjorde mod Krim i lørdags, så havde vi en chance for at levere overraskelsen. Sammenholdt med at vi levere syv mod seksspil af høj høj klasse, og vi får de redninger til sidst både på straffekast og i åbent spil. Så løfter det hele sig op i en højere enhed, lød det fra Jakob Larsen, der var rasende i pausen over, at Team Esbjerg førte med tre mål.
Rasede ud
- Jeg var glad for at pausen kom der, for jeg var lige nødt til at gå ind i mit eget omklædningsrum og rase ud. Jeg var virkelig irriteret over, at vi brændte så meget, men der er jo ikke nogen, der laver de her dumme børnefejl med vilje, og da vi efterfølgende fik en god snak med spillerne, hvor vi fik genopfrisket de aftaler vi havde, så fik vi styr på det, konstaterede Jakob Larsen, der også kunne sætte flueben ud for missionen, der skulle holde Team Esbjergs stjernespiller Henny Reistad nede.
- Kæmpe ros til vores spillere inde i midtzonen. Det lykkedes os at stække hende på den måde vi gerne ville, og det var tydeligt, at det gik ud over hendes selvtillid uvist af hvilke årsager, sagde en glad Jakob Larsen, der kunne sætte to bonuspoint ind på kontoen.
- Nu gælder det om at holde vores sti ren, men vi kan også have en dag, hvor vi ikke præsterer, så derfor kommer de her to bonuspoint meget belejligt, mente cheftræneren.
Moa Högdahl fik løst koden med at score på straffekast efter tre afbrændere i første halvleg fra Sofie Bardrum og Aimée von Pereira og den norske venstrehåndsskytte kunne mærke, at det var dagen hvor en sejr godt kunne lade sig gøre.
- Ja helt sikkert. Vi har virkelig godt styr på dem defensivt, men i første halvleg brænder vi alt for meget. Det får vi styr på i anden halvleg og så kommer vi til virkelig gode chancer i vores syv mod seksspil.
Står sammen som hold
Også Maja Magnussen havde godt gang i scoringerne fra højre fløj, og hun mente at det var en stor holdpræstation.
- Vi står sammen som et hold og vi giver aldrig op. Vores forsvar står rigtig stærkt og vi har to målvogtere, der står helt fantastisk, så alt i alt, var det bare en fantastisk sejr, og så er det jo rart at bidrage med nogle scoringer, sagde den norske fløjspiller.
Amalie Wulff, der efter sæsonen bliver rygtet til den rumænske klub Valcea sammen med hendes nuværende holdkammerat Alberte Kielstrup, var også tilfreds endelig at få en sejr mod Team Esbjerg.
- Det var en kæmpe forløsning. Det var en fuldstændig sindssyg kamp, hvor jeg følte at vi allerede i første halvleg havde momentum, men vi brænder for meget. Det får vi rettet til anden halvleg, og så er den helt afgørende nøgle til sejren, at vi får fat i Henny Reistad, så hun ikke blev kampafgørende.
Seneste artikler
Freddy fra Lolland var blandt verdens første FN-soldater: 70 år senere hædres han for indsatsen i Gaza
Står til betinget frakendelse: Så hurtigt gik det
Starter ny sæson med et brag: NFH møder Champions League-mestrene
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Mest læste artikler
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Skabte uro i lægeklinik
Stort panttyveri fra ø-butik
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!