NFH vender truende nederlag til sejr
Emelie Westberg scorede to afgørende mål i slutfasen til NFH-sejr over Tus Metzingen. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Falstringerne var midt i første halvleg bagud med seks mål mod TuS Metzingen - men kom flot tilbage og slog de tyske vicemestre med 34-29 i EHF Cup'en.
NFH har reelt allerede booket en plads i kvartfinalen i EHF Cup'en. Lørdag aften blev de tykse vicemestre fra TuS Metzingen sat på plads foran eget publikum i Paul Horn Arena.
Det var den anden sejr i gruppespillet mod de to formodentligt stærkeste konkurrenter, og NFH sidder solidt på førstepladsen i gruppe D.
De danske gæster var ellers på hælene i første halvleg, hvor det fysisk stærke hjemmehold bragte sig foran 12-6, men NFH kom stærkt tilbage og var kun bagud med et enkelt mål ved pausen - 18-17.
Efter pausen fik NFH bedre styr på defensiven, og samtidig hev Mette Iversen Sahlholdt et par vigtige redninger ud af ærmet. Gæsterne tog teten, omend der længe var spænding om udfaldet.
De to hold fulgtes ad til 25-25, men da NFH øgede til 29-26 lignede det en afgørelse, og sejren kom definitivt i hus, da Emelie Westberg med to scoringer øgede fra 31-28 til 33-28 med et par minutter tilbage.
Mette Gravholt og Nathalie Hagman delte topscorerværdigheden hos NFH med hver seks mål.
Læs mere om kampen fra Folketidendes udsendte Jens-Christian Borre Larsen i sportstillægget mandag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet