NFH vil lære af bommert

Nederlaget til bundholdet Ydun tjener til advarsel mod TMS Ringsted.

Offentliggjort Sidst opdateret

NFH’s kvinder har haft ti dage til at bearbejde det skuffende nederlag mod BK Ydun, før Nykøbing-pigerne søndag aften møder et nyt bundhold, når TMS Ringsted kommer på besøg. Denne gang skal der anderledes gnist på fra start.

- Det har bare sat os endnu mere op. Vi brænder for at komme ind at få revanche og vise, at vi hører til i toppen. Der er ikke så meget at rafle om: Vi skal slå TMS Ringsted i morgen, fastslår træner Kenneth Sahlholdt.

I hans optik var det mentale den største årsag til choknederlaget i Ydun. Det var forklaringen på det sløve spiltempo og de lidt for mange tekniske fejl. Men holdet vil også generelt pudse på sine værktøjer mod offensive 3:2:1-forsvar som Yduns.