NFL-ejere godkender udvidelse af slutspil
2019-sæsonens slutspil endte med en Super Bowl mellem Kansas City Chiefs og San Francisco 49ers. Foto: Kyle Terada/Ritzau Scanpix
Kyle Terada/Ritzau Scanpix
Slutspillet i NFL kommer fremover til at bestå af 14 hold, har ligaens ejere vedtaget.
I mange år har 12 hold i NFL kunnet booke billet til slutspillet, men fremover får to hold yderligere forlænget sæsonen og drømmen om en plads i Super Bowl.
Tirsdag har ligaens ejere på et videomøde vedtaget, at NFL-slutspillet fremover kommer til at bestå af 14 hold.
Det skriver nfl.com.
Ændringen krævede opbakning fra 75 procent af klubejerne, og den opbakning blev fundet på tirsdagens møde.
Rent praktisk betyder det, at der i både NFC- og AFC-konferencen kommer et ekstra hold med i slutspillet.
Kun det bedste hold i hver konference i grundspillet er oversidder i wildcard-runden i slutspillet, mens de seks andre hold i hver konference mødes to og to om de tre øvrige pladser i konferencens semifinaler.
Indtil 1990 var der kun 10 hold i slutspillet. Siden har 12 hold kæmpet om de to pladser i Super Bowl.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde