NFL-fænomenet Mahomes misser storkamp efter knæskade
Kansas City Chiefs' 24-årige Patrick Mahomes, der af mange regnes som en af NFL's bedste quarterbacks, pådrog sig en skade i andet quarter i divisionsopgøret mod Denver Broncos i sidste uge, da han forsøgte at løbe med bolden selv. Foto: Dustin Bradford/Ritzau Scanpix
Dustin Bradford/Ritzau Scanpix
Green Bay Packers kan glæde sig over ikke at skulle op imod en af verdens bedste quarterbacks søndag.
NFL-holdet Kansas City Chiefs' stjernequarterback, Patrick Mahomes, er meldt ude af weekendens storkamp mod Green Bay Packers på grund af en skade.
Det siger holdets træner, Andy Reid, natten til lørdag dansk tid ifølge nfl.com.
- Han er bare ikke klar. Han har brug for mere tid, siger Reid.
24-årige Mahomes, der af mange regnes som en af NFL's bedste quarterbacks, pådrog sig en skade i andet quarter i divisionsopgøret mod Denver Broncos i sidste uge, da han forsøgte at løbe med bolden selv.
Mahomes måtte lade sig skifte ud i kampen og fik efterfølgende konstateret, at hans knæskal var gået af led.
Skaden var mindre slem end først antaget, men holder altså quarterbacken, der blev kåret som den mest værdifulde spiller i ligaen i 2018, ude af kampen søndag mod Packers.
Kampen var ellers blæst op til at blive en spændende dyst mellem to af ligaens bedste quarterbacks, Mahomes og Aaron Rodgers fra Packers.
Rodgers kommer til kampen med enorm selvtillid efter at have kastet fem touchdowns og løbet en selv i kampen mod Oakland Raiders i den seneste spillerunde.
I stedet for Mahomes bliver det højst sandsynligt Matt Moore, der skal spille quarterback for Chiefs i kampen, der spilles i Kansas City på Arrowhead Stadium.
Den 35-årige veteran ramte på 10 af sine 19 kast for 117 yards og scorede et touchdown i kampen mod Broncos, efter at han tog over for den skadede Mahomes.
Kansas City Chiefs fører sin division med to sejre ned til Oakland Raiders på andenpladsen i AFC West.
Green Bay Packers fører også sin division, NFC North. Packers har lige mange sejre som Minnesota Vikings, der har spillet en kamp mere, men fører, da Packers har slået Vikings tidligere i sæsonen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde