NFL-hold forgylder angrebsstjerne før sæsonpremiere
David Johnson er nu under kontrakt i Arizona Cardinals frem til 2021. Foto: Christian Petersen/arkiv/Ritzau Scanpix
Christian Petersen/arkiv/Ritzau Scanpix
Runningback David Johnson har fået en treårig kontraktforlængelse til en værdi af lidt over en kvart milliard.
Søndag aften dansk tid åbner NFL-holdet Arizona Cardinals sæsonen, når det på hjemmebane møder Washington Redskins.
For holdets angrebsstjerne David Johnson er der mere end blot spilletid for første gang i lang tid at glæde sig over.
Lørdag forlængede den 26-årige runningback nemlig sin kontrakt med Cardinals, så den nu løber til og med 2021.
Med den nye kontrakt vil Johnson fra 2019 til 2021 i gennemsnit tjene 13 millioner dollar om året eller cirka 84 millioner kroner - en betragtelig stigning i forhold til hans 2018-løn på lidt over 12 millioner kroner.
Den samlede værdi af kontraktforlængelsen beløber sig dermed til lidt over en kvart milliard kroner.
Kontrakten gør ham samtidig til den næstbedst betalte runningback i hele NFL, kun overgået af Todd Gurley fra Los Angeles Rams, der tjener, hvad der svarer til cirka 93 millioner kroner om året.
Når David Johnson søndag går på banen til kampen mod Redskins, vil det være for første gang i et helt kalenderår, efter at han missede 15 ud af 16 kampe sidste år med en skade i håndleddet.
Runningbacken blev i 2016 valgt til NFL's årlige All Star-kamp, Pro Bowl, efter at han tilsammen løb og greb bolde for over 2000 yards og scorede 20 touchdowns.
Kampen mellem Arizona Cardinals og Washington Redskins sparkes i gang klokken 22.25 dansk tid.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker