New Orleans Saints er blevet straffet hårdt af NFL-organisationen, efter at det er kommet frem, at klubbens spillere er blevet belønnet med penge for at skade modstandere.
Træner Sean Payton er blevet suspenderet i et år uden løn.
Klubbens tidligere forsvarstræner Gregg Williams er suspenderet på ubestemt tid, mens selve klubben har fået en bøde på 500.000 dollar, svarende til 2,8 millioner kroner.
- Lad mig sige det klart. I NFL er der ikke plads til at skade spillere med vilje, og det bliver heller ikke bedre, at man modtage penge for det, siger NFL-boss Roger Goodell ifølge Reuters.
Saints-boss Mickey Loomis er suspenderet for otte kampe, mens den assisterende træner, Joe Vitt, er blevet suspenderet i seks kampe, så Saints får en noget svær start på næste sæson.
NFL-organisationen, som selv har undersøgt sagen, efter at historien kom frem, vil også kigge på Saints-spillernes rolle.
- Jeg vil ikke kommentere på spillernes opførsel i sagen endnu, men jeg er oprigtigt bekymret for, at spillerne åbenbart har været okay med dette belønningsprogram uden at tænke på deres kolleger fra de andre hold, siger Goodell.
Saints vandt Super Bowl tilbage i 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde