NFL-legende er æresgæst i dansk Super Bowl
Morten Andersen - hædersgæst i Randers. Foto: Ric Feld/AP/POLFOTO
Ric Feld/AP/POLFOTO
Den tidligere kicker Morten Andersen kigger forbi finalen om det danske mesterskab i amerikansk fodbold.
AutoC Park i Randers danner for andet år i træk rammen om Mermaid Bowl - finalen om det danske mesterskab i amerikansk fodbold.
Opgøret, hvor finaledeltagerne endnu ikke er fundet, spilles 11. oktober, og arrangørerne fortæller i en pressemeddelelse, kampen skal overværes af en dansk NFL-legende.
Den tidligere kicker Morten Andersen, der spillede 25 sæsoner i NFL og er ligaens mest scorende spiller med 2544 point, kigger forbi.
- Vi er meget glade for - og stolte over - at en af de største danske sportsstjerner, der også er manden, som har haft størst betydning for amerikansk fodbolds store fremgang herhjemme, kommer til byen.
- Han kaster bestemt ekstra glans over arrangementet, siger formand i Randers Thunder AFC, Jens Lind, om Morten Andersen.
Mermaid Bowl 2014 arrangeres af Randers Thunder American Football Club i samarbejde med Randers Eventsekretariat, Randers Talent & Elite, Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (DAFF) og Randers FC.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned