Det skriver nfl.com, og aftalen må siges at være ganske fin for en mand, der på lørdag runder 36 år, og som sad hele sidste sæson ude med en skade i nakken.
Kontraktens indhold vil Denver Broncos ikke selv ud med, men klubejer Pat Bowlen er meget tilfreds med handlen.
- Peyton er en af de bedste spillere nogensinde, og jeg føler mig beæret over at have ham her. Vores mål har altid været at vinde Super Bowl, og med Peyton har vi chancen for at vinde igen, siger klubejeren ifølge Reuters.
Det var Indianapolis Colts selv, der afsluttede samarbejdet med quarterbacken for et par uger siden. Siden da har flere klubber været ude efter Peyton Manning, som fire gange er blevet kåret til NFL's bedste spiller.
Miami Dolphins, Washington Redskins, Seattle Seahawks, Tennessee Titans og San Francisco 49'ers har vist interesse for Peyton Manning, som i sidste ende altså valgte Broncos.
I Denver kommer han formentlig til at sende den talentfulde og populære quarterback Tim Tebow videre til en anden klub.
Peyton Manning vandt Super Bowl med Indianapolis Colts i 2007, men uden ham ved roret var Colts en jammerlig udgave af et storhold i sidste sæson, hvor det blev til 14 nederlag i 16 kampe i grundspillet.
Han er storebror til New York Giants' dobbelte Super Bowl-vinder, quarterbacken Eli Manning.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde