NFL sender Saints-profil i skammekrogen for brug af doping
Mark Ingram (til venstre) og Alvin Kamara (til højre) udgjorde en giftig runningbackduo for Saints i sidste sæson. Foto: Scanpix/Chris Graythen/arkiv
Scanpix/Chris Graythen/arkiv
New Orleans Saints' runningback Mark Ingram har fået karantæne i den kommende NFL-sæsons første fire kampe
New Orleans Saints må undvære sin runningbackprofil Mark Ingram i de første fire kampe, når den nye NFL-sæson skydes i gang til efteråret.
28-årige Ingram har overtrådt NFL's regler for præstationsfremmende midler, og ligaen har derfor altså tildelt en karantæne på fire kampe.
Ingram må stadig deltage i Saints' forberedelser til den nye sæson i verdens bedste liga for amerikansk fodbold.
Mark Ingram løb for 1124 yards sidste sæson og blev noteret for 12 touchdowns. Han blev også valgt til allstar-kampen Pro Bowl.
Sammen med førsteårsspilleren Alvin Kamara, der også er runningback, udgjorde Ingram i sidste sæson en farlig offensiv duo. Men med karantænen ventes en større del af arbejdsbyrden nu at lande hos Kamara.
Ingram går glip af kampene mod Tampa Bay Buccaneers, Cleveland Browns, Atlanta Falcons og New York Giants.
Ingram har spillet i Saints hele sin NFL-karriere.
Han blev i 2011 taget i første runde af NFL-draften, hvor de bedste spillere fra college bliver valgt af ligaens 32 hold.
Ingram havde en glorværdig college-karriere og blev blandt andet tildelt det prestigefyldte Heisman-trofæ. Trofæet uddeles hvert år til den meste fremtrædende collegespiller i USA.
NFL-sæsonen skydes i gang med opgøret mellem Atlanta Falcons og Philadelphia Eagles natten til fredag den 7. september dansk tid.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde