NFL-spillere tester visirer for munden i kamp mod smitte
Normalt spiller spillerne i NFL med en hjelm, hvor der kun er visir for øjnene. I den nye hjelm er der også dækket for munden, men med huller, så spillerne kan trække vejret. Foto: Usa Today Sports/Ritzau Scanpix
Usa Today Sports/Ritzau Scanpix
Et visir for munden med lufthuller, der ikke tillader luftdråber at trænge igennem, kan være løsningen i NFL.
NFL-hold skal teste visirer, der dækker munden, i et forsøg på at undgå smitte med coronavirusset under kampe.
Ifølge det amerikanske sportsmedie ESPN får alle 32 hold i ligaen i næste uge tilsendt visirerne, som holdene opfordres til at bruge.
Visirerne er udviklet af sportsmærket Oakley i samarbejde med læger og ingeniører fra ligaen og spillerforeningen (NFLPA).
Ligaen og spillere er stadig i gang med at diskutere, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal indføres, når ligaen begynder natten til den 11. september dansk tid.
Normalt spiller spillerne i NFL med en hjelm, hvor der kun er visir for øjnene. I den nye hjelm dækker et stykke plastik med lufthuller for munden, så luftdråber ikke kan trænge igennem.
De to største bekymringer er ifølge NFLPA's sundhedsdirektør, Thom Mayer, udsyn og evnen til at trække vejret, siger han til ESPN.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde