NFL-stjerne har fået dødstrusler efter kritik af protester
Drew Brees (til venstre) mødte også kritik fra sine egne holdkammerater, herunder sit yndlingsmål i kampe i den seneste sæson, recieveren Michael Thomas (til højre). (Arkivfoto). Foto: Christopher Hanewinckel/Ritzau ScanpixChristopher Hanewinckel/Ritzau Scanpix
Drew Brees har kritiseret knælende protester under nationalmelodien. Det har han senere undskyldt for.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
NFL-stjernen Drew Brees og hans familie har fået dødstrusler efter en kritik af knælende protester mod politivold.
Det oplyser New Orleans Saints-quarterbackens hustru, Brittany, i et opslag på en Instagram-konto for Brees' velgørenhedsfond.
- Først da vi oplevede dødstruslerne og hadet, indså jeg, at disse ord var rettet direkte til os.
- Hvordan kunne nogen, der kender os eller har mødt os, tro, at Drew eller jeg har en flig af racisme i os.
Hun citerer flere gange borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King:
Annonce
- Til sidst vil vi ikke huske vores fjenders ord, men vores venners stilhed.
- Vi vil ikke blot angre onde menneskers handlinger, men vi vil også blive nødt til at angre den forfærdelige stilhed fra de gode mennesker.
Drew Brees mødte massiv kritik fra befolkningen og andre sportsstjerner efter at have udtalt i et interview med det amerikanske medie Yahoo, at han aldrig vil respektere personer eller spillere, der knæler under nationalmelodien.
Det har flere spillere fra forskellige sportsgrene gjort eller bebudet, at de vil gøre for at protestere mod racisme og politivold efter den sorte mands George Floyds død.
Drew Brees har undskyldt to gange siden sit interview og trukket sine udtalelser tilbage.
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole