NHL: Dansk keeper skudt i sænk i nyt Anaheim-nederlag
Frederik Andersen og Anaheim Ducks tabte den anden kamp i træk i NHL, da holdet blev slået af Chicago.
Målmand Frederik Andersen måtte natten til lørdag indkassere det andet nederlag i træk sammen med Anaheim Ducks i NHL.
På hjemmebane blev danskeren passeret fire gange i et nederlag på 1-4 til Chicago Blackhawks.
Modsat det foregående nederlag til San Jose Sharks så fik Andersen denne gang fuld spilletid i opgøret mod Chicago, der bragte sig i front ved Jonathan Toews efter godt fem minutter.
I anden periode scorede gæsterne to gange, og så var det pludselig svært at tro på et comeback. Det blev blot til en reducering til 1-3 ved Rickard Rakell midtvejs i tredje periode.
Frederik Andersen leverede i løbet af opgøret 29 redninger på Chicago-spillernes 33 skudforsøg.
Til trods for de to seneste nederlag er Anaheim Ducks fortsat det bedste hold i Western Conference med 32 sejre i 50 kampe.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet