NHL-dansker efter nævekamp: Jeg er ikke ekspert i det
Oliver Bjorkstrand fik sendt et par håndmadder i Simon Benoits retning. Foto: Lindsey Wasson/Ritzau Scanpix
Danske Oliver Bjorkstrand fejrede sit 600-kampsjubilæum i NHL med en nævekamp.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
29-årige Oliver Bjorkstrand er ikke kendt som en fysisk ishockeyspiller, men alligevel er han nu to gange på under en måned røget i nævekamp med en modstander i den nordamerikanske ishockeyliga, NHL.
Natten til fredag dansk tid skete det i danskerens kamp nummer 600 i NHL, da en kontrovers med Toronto Maple Leafs' Simon Benoit udviklede sig til, at de to kamphaner smed handskerne og fik sendt et par håndmadder afsted.
- Når jeg ender i sådan en situation, prøver jeg bare at holde fast og få sendt et par slag afsted, siger danskeren til Seattle Krakens officielle hjemmeside.
- Jeg er tydeligvis ikke ekspert i det, men nogen gang sker det bare, og så er det med at give det et skud.
Nævekampen opstod, da Simon Benoit sendte en hård tackling ind på Bjorkstrand, der ikke ville finde sig i det og hev fat i kraven på canadieren.
Annonce
Danskeren blev spurgt ind til, om det var planlagt, at han ville fejre sit kampjubilæum med en slåskamp.
- Nej. Slet ikke. Hvis nogen havde spillet på det, er jeg sikker på, at de havde fået mange penge igen, siger Bjorkstrand.
Slagsmålet i anden periode kostede begge spillere fem minutter i straffeboksen.
Seattle Kraken og Bjorkstrand endte med at tabe 1-3 til Toronto Maple Leafs. Danskeren leverede i tredje periode en assist til Seattle Krakens reducering.
Nævekampen kostede begge kamphaner fem minutter i straffeboksen. Foto: Lindsey Wasson/Ritzau Scanpix
- Når jeg ender i sådan en situation, prøver jeg bare at holde fast og få sendt et par slag afsted, lyder det fra Oliver Bjorkstrand. Foto: Stephen Brashear/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker