NHL-dansker er klar til slutspil om Stanley Cup efter gyser
Columbus Blue Jackets' dansker, Oliver Bjorkstrand, (28) mod Boston Bruins natten til torsdag, hvor han scorede i et nederlag. Foto: Russell Labounty/Ritzau Scanpix
Russell Labounty/Ritzau Scanpix
Oliver Bjorkstrand kunne ikke fortsætte sin vilde målstime i Columbus Blue Jackets' sejr i NHL.
Den danske NHL-spiller Oliver Bjorkstrand skal spille med i slutspillet om Stanley Cup.
Det står klart, efter at den 23-årige højrewings hold, Columbus Blue Jackets, natten til lørdag vandt 3-2 efter straffeslag over New York Rangers.
Blue Jackets har to point ned til Montreal Canadiens i wild card-stillingen i Eastern Conference med en kamp tilbage i grundspillet.
Ved pointlighed afgøres placeringerne efter, hvilket hold der har flest sejre i normal og forlænget spilletid over hele sæsonen.
Her fører Blue Jackets med 44 mod Canadiens' 41 sejre.
Inden kampen havde Oliver Bjorkstrand scoret i seks kampe i streg. Danskeren kom dog ikke på tavlen, og dermed sluttede den imponerende målstime.
I stedet stod amerikanske Ryan Dzingel og russiske Artemi Panarin for Blue Jackets' mål.
Blue Jackets var bagud helt indtil tredje periode efter Chris Kreiders scoring for Rangers i anden periode.
Efter to mål af Blue Jackets i tredje periode troede Bjorkstrands hold kort før tid, at det havde sejren og dermed slutspilspladsen i sin hule hånd.
Men syv sekunder før tid udlignede Rangers' Pavel Butsjnevitsj til 2-2 til stor ærgrelse for Bjorkstrand og co.
I straffeslaget lagde New York Rangers ud.
Efter to redninger fra Blue Jackets' målmand Sergei Bobrovsky og en enkelt fra Rangers' Alexandar Georgiev, scorede Bjorkstrands holdkammerat Panarin igen og afgjorde kampen.
Ud over Bjorkstrand er den danske NHL-målmand Frederik Andersen, der huserer i Washington Maple Leafs, Washington Capitals' Lars Eller og Nikolaj Ehlers i Winnipeg Jets klar til slutspillet.
Columbus Blue Jackets står lige nu til at møde Tampa Bay Lightning i første runde af slutspillet.
Det kan dog ændre sig i sidste runde af grundspillet.
Florida-holdet har domineret Eastern Conference og er det hold i hele NHL med flest point i grundspillet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker