NHL-danskere skal snart i aktion igen efter aftale om genstart
Her ses danske Mikkel Bødker fra Ottawa Senators i kamp om pucken med Michael Amadio fra Los Angeles Kings i marts inden coronapausen. Foto: Kirby Lee/Ritzau Scanpix
Kirby Lee/Ritzau Scanpix
Aftale mellem spillerforeningen og NHL betyder, at slutspil afholdes i Edmonton og Toronto over nogle måneder.
De bedste danske NHL-spillere som Nikolaj Ehlers, Oliver Bjorkstrand og Frederik Andersen har nu kursen sat mod et comeback på isen efter coronapausen.
Det står klart, efter at den nordamerikanske ishockeyliga er nået frem til en aftale om genstart med spillerne.
Næste måned begynder ligaen derfor som planlagt, melder begge parter fredag lokal tid.
Slutspillet om Stanley Cup-pokalen er udvidet fra normalt 16 til 24 hold.
Ifølge aftalen begynder det 1. august i de canadiske byer Edmonton og Toronto uden fans.
Det er næsten fem måneder siden, at sæsonen blev indstillet på grund af Covid-19-udbruddet.
- I dag er NHL og spillerforeningen nået frem til en vigtig aftale, som tager hånd om den usikre situation, opstiller en ramme for sæsonafslutningen og lægger fundamentet for ligaens fortsatte vækst, siger NHL-kommissær Gary Bettman.
- Vi ved, at alle fans glæder sig til, at vi vender tilbage til isen næste måned, og det været vores mål siden pausen 12. marts.
Sæsonen starter med fem kampe 1. august.
Stanley Cup-vinderen ventes at blive fundet tidligt i oktober i Edmonton.
NHL omfatter i alt 31 hold. De resterende syv hold kommer ikke i kamp igen før næste sæson.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker