NHL-danskere skubber hold mod sejre med tidlige mål
Lars Eller sætter pucken ind bag Ukko-Pekka Luukkonen, da Washington Capitals slog Buffalo Sabres. Foto: Kevin Hoffman/Ritzau Scanpix
Kevin Hoffman/Ritzau Scanpix
Både Oliver Bjorkstrand og Lars Eller åbnede scoringen for deres respektive NHL-hold, som tog smalle sejre.
Både Lars Eller og Oliver Bjorkstrand agerede igangsættere, da deres respektive NHL-klubber natten til søndag tog smalle sejre i grundspillet.
Uret i hallen havde end ikke rundet fire minutter, da Eller bragte Washington Capitals foran i udekampen mod Buffalo Sabres.
Hjemmeholdet slog dog tilbage og kom foran 2-1, inden gæsterne fra hovedstaden fik udlignet og tvunget kampen i overtid.
Her faldt ingen scoringer, så opgøret måtte afgøres efter straffeslagskonkurrence.
Her råder Washington Capitals over en af sportens dygtige i den disciplin i skikkelse af T.J. Oshie. På sidste forsøg afgjorde han kampen, så gæsterne kunne notere en sejr på 3-2.
Oliver Bjorkstrand skulle helt hen til otte minutter inde i anden periode, før han sendte Columbus Blue Jackets på sejrskurs ude mod Seattle Kraken med kampens første mål.
Til gengæld antændte det opgøret.
Han blev ligeledes noteret for en assist til 4-1-målet, som faldt kort før afslutningen på en intens anden periode.
Seattle-holdet leverede dog et stort comeback i sidste periode. Med tre mål tvang hjemmeholdet kampen ud i overtid - dog kun for at se Columbus Blue Jackets snuppe sejren 55 sekunder inde i overtiden.
Den danske målmand Frederik Andersen leverede en stærk præstation i målet for Carolina Hurricanes. Det var medvirkende til at sikre holdet en sejr på 3-1 ude mod Edmonton Oilers.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned