NHL-forstærkning tvinger dansk back til at skifte trøje
Philip Larsen kommer formentlig til at finde en anden trøje at spille i, når Jannik Hansen træder ind i den danske VM-trup. Foto: Scanpix/Bo Amstrup/arkiv
Scanpix/Bo Amstrup/arkiv
Philip Larsen spiller ved VM med Jannik Hansens sædvanlige rygnummer 36. Nu træder Hansen ind i VM-truppen.
Ishockeyspilleren Philip Larsen indstiller sig på at skulle spille videre uden sit rygnummer 36 ved VM.
Nummer 36 har i en lang årrække tilhørt Jannik Hansen på landsholdet, og da Hansen er på vej ind i truppen efter San Jose Sharks' playoff-exit, må Larsen formentlig skifte.
- Jeg har i de sidste mange år haft nummer 36 i mine klubber. Derfor spurgte jeg Ole (Dahlmann, landsholdets materialemand, red.) inden turneringen, om jeg ikke kunne få det nummer, hvis Jannik ikke var aktuel fra starten.
- Jeg lovede, at hvis han kom ind, så ville vi skifte. Sådan er det. Han er ældre og har flere NHL-kampe end mig, siger Philip Larsen med et grin.
Han mener ikke, der skulle være problemer i at skifte rygnummer midt i en turnering.
- Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle være lovligt, siger han.
Trods trøjeforviklingerne ser Larsen frem til at få Jannik Hansen ind i VM-truppen.
De to var holdkammerater i Vancouver Canucks i 2016-17, Philip Larsens enlige sæson i den canadiske NHL-klub.
- Det bliver da helt vildt sjovt at få ham ind i truppen. Men når jeg skal opgive mit rygnummer, bliver det både sjovt og irriterende på samme tid, lyder det fra Larsen.
Han har tidligere båret nummer 3 i landsholdssammenhæng.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned