NHL: Frederik Andersen og Anaheim er tæt på semifinale
Den danske målmand var på isen i hele kampen og parerede 25 af 27 skud.
Den danske målmand Frederik Andersen vogtede buret for Anaheim Ducks i samtlige 60 minutter, da holdet natten til lørdag dansk tid vandt 4-2 ude over Calgary Flames i NHL-slutspillet.
27 gange blev pucken fyret af sted mod Anaheims mål, og 25 af forsøgene blev afværget af danskeren ifølge NHL's hjemmeside.
Anaheim scorede kampens første mål efter knap fire minutters spil i første periode.
Hjemmeholdet Calgary bragte sig foran på to hurtige scoringer, men Anaheim udlignede i anden periode og satte tingene på plads med endnu to scoringer i tredje periode.
Frederik Andersen blev kåret som kampens tredjebedste spiller, men han var ikke den bedste målmand på isen.
Calgary-målmanden Karri Rämö blev nemlig kåret som kampens næstbedste spiller.
Finnen lukkede tre mål ind, men han var ikke på isen, da Anaheim lukkede kampen definitivt kort før tid, da Calgary havde taget Rämö ud for at have en ekstra spiller i offensiven.
Anaheim fører nu serien mod det canadiske hold med 3-1, og kan sikre sig en plads i semifinalen med en ny sejr hjemme i Californien på søndag.
New York Rangers bevarede chancen for at komme i semifinalerne, da holdet hjemme besejrede Washington Capitals 2-1 efter overtid.
Capitals fører dog 3-2 i kampe og kan sikre sig avancement med en sejr i den sjette kamp, hvor holdet har fordel af hjemmebane.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet