NHL fremhæver Ehlers efter scoring og assist i hjemmesejr
Nikolaj Ehlers (til højre) fejrer Winnipeg Jets' første mål i 5-2-sejren over New Jersey Devils sammen med holdkammeraten Ben Chiarot. Foto: Lehtikuva/Reuters
Lehtikuva/Reuters
Den danske ishockeyspiller blev efter 5-2-sejr over New Jersey kåret som en af kampens tre bedste spillere.
Den danske ishockeyspiller Nikolaj Ehlers spillede en af hovedrollerne, da hans hold, Winnipeg Jets, natten til mandag dansk tid slog New Jersey Devils 5-2 hjemme i verdens bedste ishockeyliga, NHL.
Således stod danskeren for både en assist og en scoring i sejren, der placerer Winnipeg på fjerdepladsen i Western Conference.
Efter kampen blev Nikolaj Ehlers fremhævet som en af kampens tre bedste spillere sammen med sine holdkammerater Mark Scheifele og Kyle Connor.
Hjemmeholdet tog hurtigt teten i kampen og bragte sig foran 2-0 på to hurtige scoringer tidligt i første periode. Nikolaj Ehlers blev noteret for en assist ved Mark Scheifeles mål til 2-0.
New Jersey fik reduceret, men Mark Scheifele kunne med sin anden scoring i kampen bringe hjemmeholdet foran 3-1 tre minutter inde i anden periode.
Stillingen holdt dog ikke længe, da New Jerseys Blake Coleman bragte spænding ind i opgøret med sin scoring til 2-3.
Herefter var det igen Nikolaj Ehlers' tur til at komme i fokus. Danskeren opfangede pucken på ripost og sendte den op i nettaget fra en spids vinkel til stillingen 4-2.
Det var Ehlers' fjerde scoring i denne sæson.
Mathieu Perreault scorede yderligere en gang for hjemmeholdet, og da der ikke blev scoret i tredje periode, endte opgøret 5-2 til Winnipeg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned